Feldenkrais
er egnet til mennesker i alle aldersgrupper og hjælper med:
-
Smerter (f.eks. i ryg og nakke)
-
Genoptræning
-
Koordination
-
Ligevægt
-
Holdning
-
Stress
-
At lytte bedre til dig selv
-
Anti-aging
-
Spændinger
-
Søvn
-
Optimering af bevægelse (f.eks. for sportsfolk, dansere og musikere)
Moshé Feldenkrais udviklede en blid og effektiv metode, der arbejder med nervesystemets naturlige intelligens. Baseret på fysikkens regler (Weber-Fechner, Newton) og funktionelle, evolutionære bevægelsessekvenser fra Judo opstod en metode, der bevæger og gør bevægelse lettere og mere bevidst for alle mennesker.
Om
Feldenkrais-Metoden®
Hvad betyder det at “stemme dit primære instrument - dig selv”?
Børn nyder en stor mental og fysisk frihed. Helt naturligt udforsker de sig selv og verden, og går på opdagelse i bevægelsens muligheder uden noget forudindtagede ideer om, hvad der er rigtigt eller forkert. Det er en helt naturlig måde at være på. Den nyeste forskning omhandlende neuroplasticitet (Norman Doidge) tyder på, at netop denne frie tilstand er ideel for læring. I løbet af livet kan trauma (fysisk og psykisk), ulykker, stress osv. begrænse vores mulighed for at udleve vores fulde potentiale. Det kan vi heldigvis gøre noget ved.
Feldenkraismetoden arbejder med at optimere vores neuromuskulære forbindelser - altså at styrke samarbejdet mellem sind og krop. Dette gøres ved at kultivere vores opmærksomhed på at integrere mere af os selv i vores bevægelser, hvilket udvider spektret af bevægelsesmuligheder. Disse nye neuromuskulære forbindelser gør det muligt at slippe gamle vaner og spændinger. Vi vil med øget opmærksomhed på os selv være i stand til at selvregulere bedre. Metodens fordele er f.eks. at kunne mærke en forbedring i holdning, grounding, balance, mindre smerte og en generel følelse af velvære. Sundheden både i sind og krop hænger uløseligt sammen.
Denne tilgang vil give dig mulighed for at (gen)opdage dit fulde potentiale med den samme glæde og lethed som du oplevede som baby. Din forøgede opmærksomhed vil forbedre dit selvbillede, og jo klarere dit selvbillede er, desto mere vil du nyde den subtile følelse af at mestre stemningen af dit primære instrument - dig selv.
Feldenkrais kan blive praktiseret på to måder: verbalt - tit i gruppeformat eller gennem berøring i eneundervisning.
Moshé Feldenkrais
Moshe Feldenkrais, født 1904 i Ukraine, emigrerede i 1918 til Palæstina og havde en væsentlig funktion i opbygningen af Israel. Senere levede han i Paris, hvor han studerede Fysik og Judo. Han arbejdede tæt sammen med nobelprismodtagerne Irene Joliot-Curie og Frédéric Joliot som ingeniør, og sidenhen arbejdede han med forsvarsteknologi i England.
I den tid erhvervede han sig en væsentlig indsigt i neurofysiologien og neuropsykologien, hvorfor han skrev bogen “Body and mature behaviour”, som en vigtig del af metodens udvikling. Som følge af en tidligere erhvervet knæskade undersøgte han gennem bevægelsesekvenser at forbedre funktionaliteten af leddet, og var så succesfuld, at en operation ikke blev nødvendig.
Fra 1949-1984 viede han sit liv til sin metode, hvor han skabte sit eget institut i Israel og underviste alle slags mennesker - fra børn med multihandicap til elitesportsfolk, statsledere og musikere.